Udgivet i

Baghjulsmotor

Baghjulsmotor

Hvorfor baghjulsmotor på elcyklen

Mange oplever generende støj og vibration fra elcyklen.

Det kan man sagtens slippe for, ved at vælge en god baghjulsmotor.
Og hvorfor ikke en forhjulsmotor. Af den simple grund at det er alt for usikkert, at have en kraftig motor i forhjulet – fordi den vil forstyre cyklens manøvredygtighed. Der findes næsten lydløse forhjulsmotorer i god kvalitet, som kan være et billigere alternativ, men det giver ikke den samme komfort som baghjulsmotoren.

Baghjulsmotoren forekommer som en naturlig ting på cyklen. Det er der, vi er vant til at kraften fra; fordi når vi træder i pedalerne, overføres kraften til baghjulet.

En velstyret baghjulsmotor hjælper til, i forhold til hvor hårdt du træder i pedalerne. Det giver en følelse af, at motoren følger din måde at cykle på.

Ja til komfort - Nej til fodbremse og indvendige gear

Det er endnu ikke muligt af få en baghjulsmoter med indvendige gear, som er lydløs. Og det er heller ikke lykkedes at  konstruere en fodbremse, som fungerer tilfredsstillende sammen med udvendige gear. Så er fodbremse eller indvendige gear et must, må man klare sig med en støjfri forhjulsmotor.

Teknikken i at lave en lydløs motor består i at bygge en motor, som har kraft nok uden at der skal en gearing til. Det gøres bedst ved at have en stor diameter på motoren. Derfor er en baghjulsmotor med lille diameter enten svag, eller ikke helt støj- og vibrationsfri.

Fravalget af fodbremse og indvendige giver iøvrigt nogle værdifulde fordele. Istedet for fodbremse får man friløb i pedalerne, som giver en meget lettere fornemmelse i pedalerne – og det er lettere at få den rigtige position på pedalerne, når der skal sættes igang. Fravalget af indvendige gear sparer vægt og krafttab, fordi udvendig gear et meget lettere, og med et meget lille tab af den kraft du tilfører pg.a. et mere direkte træk i gearet.

Udgivet i

Bosch Fastcharger

Bosch Fastcharger

Information om Bosch Fastcharger

Bosch Fastcharger forventes på lager omkring 20. okt. 2018

Et tomt 500wh Bosch batteri kan nu lades op til 50% på 1 time og 10 min med den nye Fastcharger.

Den nye lader kan også lade de gamle Bosch batterier, som sidder på Clasic line fra 2011 og 12. Det kræver bare en adapter ligesom på de 2 andre ladere, der er tilgængelige idag.

Når der lades på de gamle Classic line batterier, drosler laderen automatisk ned, så man opnår ikke nogen tidsbesparelse her.

batteri størrelser
Udgivet i

Motoren på elcyklen

Motoren på elcykel

Der findes 3 forskellige slags motorer til elcykler

Forhjulsmotor

Enkel løsning – ofte den billigste – men ikke altid den mest komfortable.

Forhjulsmotoren kan have direkte træk på forhjulet (som på billedet til venstre) det giver en vibrationsfri og lydløs motor, som er meget behagelig at køre med, fordi der kun er en bevægelig del  – men også den dyreste løsning.

Oftest vil der dog ved forhjulstræk være en en gearkasse, som støjer og vibrerer mere eller mindre. Her trækkes også direkte på forhjulet men igennem en gearkasse, som tillader højere omdrejninger på motoren – og er billigere at producere.  Det at motoren må have højere omdrejninger, gør at der kan anvendes en mindre motor – problemet er bare, at en gearkasse laver støj og vibrationer så sørg for at afprøve inden købet.
Kvalitetscykler med forhjulsmotor m/gearkasse har en god styring af elsystemet, og fungerer derfor rimelig godt.

Fordele:
Billig
Trækker godt ved kørsel på alm flad vej
Kræver ikke ret meget ydelse i pedalerne.
Billig at vedligeholde

Ulemper:
Stort elforbrug
Trækket i forhjulet kan forstyre kørslen
Ikke egnet til grusvej
Nogle modeller støjer meget
Mangler kraft i bakket terræn

Centermotor

God balance i cyklen pg.a. lavt tyngdepunkt midt på cyklen. Mulighed for at udnytte gear, så trækkraften bliver god på stigninger.Motoren trækker på kranken og er direkte påvirket af hvilket gear der køres i. Det giver også en bedre distance på batteriet, hvis man forstår at udnytte gearet. Der vil være et øget slid på kæden, pga. motorens høje kraft.

Ingen el-dele i hjulene – nem servicering af cyklen.

Fordele:
God balance i cyklen
Nem at håndtere – kommer tæt på en oplevelse af at køre på en alm cykel
Lavt energiforbrug – kører langt på “literen”

Ulemper:
Dyr i indkøb
Større slid på kæde og tandhjul

 

Baghjulsmotor

Findes i mange forskellige typer, fra enkel og billig til avanceret og komfortabelt, støj- og vibrationsfri.

Baghjulmotoren burde være det mest oplagte valg på en elcykel, fordi vi ønsker trækket på baghjulet. så hvorfor ikke lade motoren sidde i baghjulet med direkte træk – det burde være en enkel konstruktion, og spare en masse slid på kæde og krank.

Problemet er bare at på en cykel er vi interesseret i at have lette komponenter, og de tunge dele helst skal være placeret lavt og midt på cyklen.
Det kan godt lade sig gøre at få det til at fungere, men det er krævende, og fungerer derfor kun rigtig godt på cykler i den dyre ende.
I den billige ende kan det også være fint, hvis man ønsker en frisk cykel, som bare docerer fuld kraft, når der trædes i pedalerne.

Fordele:
Dejlig frisk på en sporty cykel
Mulighed for højeste komfort på turcykel

Ulemper:
Billige modeller kræver tilvænning.

Lovkrav til elcykler i Danmark

Elcyklens motor må højest have en effekt på 250 W
– dog må en speed 45 have 350W og hjælpe op til 45 km/t – og der gælder særlige regler for brug.

På den almindelige elcykel skal motoren koble fra ved 25 km i timen. Den må køre op til 6 km i timen uden pedalaktivitet. Mellem 6 – 25 km i timen skal der trædes på pedalen.

Der forhandles kraftigere motorer i DK – men de må kun bruges på lukkede baner

Styrke
Max effekten på 250W kan udnyttes mere eller mindre.
Styrken svinger typisk fra 20 – 90 Nm (Newtonmeter)

Udgivet i

Vinterdæk

Vinterdæk

Helårsdæk

Er du afhængig af cyklen hele året, kan du med fordel få monteret et helårsdæk.

Schwalbe Marathon GT 365 er et godt valg – for som navnet antyder er det beregnet til helårsbrug.

cykeldæk

Her benytter man sig af de samme teknikker, som på gode vinterdæk til biler. Det handler om at have et groft mønster med lameller, som griber godt fast i snedækkede veje. Gummimaterialet på Marathon GT 365 har også de rigtige egenskaber, for at fungere bedst muligt i både koldt og varmt vejr.

Punkteringsbeskyttelsen er på højde med det berømte Marathon plus – så punkteringer bliver der mindst muligt af.

Marathon GT 365 er godkendt til Speed E-bikes, som er en hurtig elcykel, der må have motorhjælp op til 45 km/t.

Pigdæk

Til isglatte veje er du bedre hjulpet med et pigdæk fx Schwalbe Marathon winter.

 

 

Pigdæk

Men det er ret sjældent, at du vil få glæde af et pigdæk i danmark. Så i forhold til de ulemper der er med dårlig greb, når der ikke er is, kan pigdæk ikke anbefales i Danmark.

Der kan dog være særlige forhold, som gør at det alligevel er en god ide – hvis vi fx. løber ind i en isvinter.

Udgivet i

Vinterklar Elcykel

Vinterklar Elcykel

Se hvordan du gør elcyklen klar til vinteren

Uanset om du parkerer elcyklen i skuret, eller om du cykler hele vinteren, er der nogle vinterting du skal have styr på.

Jeg cykler det meste af vinteren

  • Smør cyklen godt inden den første salt kommer på vejene
  • Hold godt øje med især kæden
    – smør for hver 300 km eller hvis der er tegn på rust.
  • Aftagelig display og stik adskilles, og sprayes med kontaktspray.
  • Sænk lufttrykket lidt i dækkene, når det bliver koldt. Det giver et meget bedre vejgreb.
  • Vær opmærksom på at du ikke kan lade batteriet i frost. tag det med ind i stuetemperatur for ladning.
  • Batteriet har det også bedst med at overnatte frostfrit. Det giver samtidig en længere distance, fordi du starter med et lunere batteri.
  • Batteriet har mindre rækkevidde i koldt vejr.
    Regn med helt op til 25 %
  • Se mere her om vedligehold af elcykel

Parkering indtil foråret

Det bedste er et tørt rum til vinteropbevaring. Et tørt rum er et rum der er mindst et par grader varmere end udetemperaturen – fordi det holder luftfugtigheden nede. 

Er rummet over 20 grader, kan der ske udtørring af steder hvor der skal være smøring – så pas på med at have det for varmt. Batteriet har det også bedst omkring 11-18 grader.

Klargør til langtidsparkering

Nå, men inden du parkerer cyklen i det rum du har valgt til vinteropbevaring, skal du have cyklen gjort opbevaringsklar:

  • Vask cyklen hvis der har været salt på vejene, inden du parkerede den.
  • Smør cyklen, når den er tør
  • Påfør olie eller fedt på rustpletter
  • Batteriet skal ikke være fuld opladet. Den har det bedst med 40-60% ved langtidsparkering. Kør noget strøm af, hvis den er er over 60%
  • Dæk evt cyklen over med et cover eller et lagen, så er den støvfri når det bliver forår. 

Udgivet i

Elcykel batterier i 2020

Elcykel batterier i 2020

Lithium batterier

Stort set alle nye elcykler er i dag udstyret med lithium batterier – derfor handler indlæget her kun om Lithium batterier i god kvalitet.

Kvaliteten og kapacitet varierer meget, og her er der en klar sammenhæng med prisen. En billig elcykel bliver ikke udstyret med et dyrt batteri – sådan er det bare – og det er der også god mening i.

Derfor gælder det om at afklare, dels hvad ens behov er, og dels hvad man er parat til at betale for sine lyster. Behovet handler om, hvor langt den daglige kørsel er, hvor langt man har behov for at køre periodisk, og hvor stort behovet er for sikkerhed for, at distancen kan klares.

Lysten handler om, at det selvfølgelig er rart, altid at have strøm nok på cyklen, uanset hvad man finder på.

En god tommelfinger regel er, at det daglige behov skal kunne dækkes indenfor 60% af batteriets kapacitet, fordi det slider mindst på batteriet – og der er kapacitet til de lidt længere ture. Der er også en god reserve, når batteriets kapacitet falder med tiden. Et lithium batteri taber typisk 5-15% om året.

Der er ikke noget galt i at have lyst til et godt batteri – det er der megen god mening i. Der kan også være god økonomi i det, fordi det normalt holder længere. Et godt batteri holder normalt omkring 6 år. Derfor er der også 2-3 års garanti på de gode batterier.

Energimængde i et batteri

Batteriets energimængde beskrives bedst i Wh (watt timer), fordi det er det eneste udtryk, som helt præcis angiver, hvor meget energi der er til rådighed. Det skyldes at elcyklerne i dag kan være udstyret med elsystemer på 24, 36 eller 48 volt. Et 10Ah batteri på 24 volt indeholder 240Wh – et 10 Ah batteri på 48 Volt indeholder 480 Wh – altså dobbelt så meget kapacitet.

Udbudet af batterier er i dag typisk 300 – 400 – 500 – 600 – 700 – 1250 wh

Beregn din personlige distance hos BOSCH

Distance

Et kvalitets batteri på 400Wh er en størrelse, som i dag dækker behovet for de fleste. Den anses for at have en distance på 45 -90 km i praksis. Producenterne opgiver den typisk til en gennemsnitlig distance på 65 km og helt op til 125 km på laveste motor trin.

Et kvalitets batteri på 400 Wh kan holde en 250w motor kørende på fuld kraft i 1,6 time. Selv om en elcykel må have en motorstørrelse på op til 250W, vil den ved normal kørsel kun periodisk arbejde på fuld styrke. Derfor vil et 400Wh batteri normalt kunne køre 2-5 timer på en opladning.

Hvor langt du kan køre, er umuligt at vide, fordi der er så mange forhold, der har indflydelse på det. De mest afgørende forhold omkring føreren af elcyklen, er egenindsats og vægt. Hertil kommer en mængde af fysiske forhold som vind, vejens beskaffenhed, cyklens vedligeholdsmæssige standard, stigninger på vejen, temperatur mv. – der er også meget stor forskel på bykørsel og længere ture.

Opbygning af en batteripakke

De fleste elcykelbatterier er bygget op af enten rør-celler eller polymer poseceller. Pose-celler er meget fleksible og benyttes når designet kræver det. Oftest bruges de dog fordi de er billigere. Rør cellerne er samme type som bruges i elbiler. De ligner et forvokset AA batteri og har betegnelsen 18650. Lithium er grundbestanddelen, men der kan være meget forskel på, hvilken kemi det yderligere er sammensat med. Derfor kan der også være stor forskel på egenskaber og kvalitet.

Opladning

Husk at alle Lithium batterier skal holdes opladet. En god praksis er at lade op om natten – gerne hver gang det har været brugt – dog vil det være ok at vente med at lade, indtil batteriet nærmer sig 50%, hvis du den næste dag ikke kører den længere ned end 20%

De fleste kvalitetsbatterier er slidt op efter 1100 fulde opladninger. En opladning af et batteri der er ½ fuld, tæller kun som ½ opladning af de 1100.

Er du i tvivl om hvor langt du skal køre næste dag, skal der lades !! (hvis du vil være god ved dit batteri)

Udgivet i

Sommerferie på elcykel

Sommerferie på elcykel

Duften af natur

Sidde i skovbrynet og nyde en øl eller en kop kaffe, sammen med den medbragte madpakke. Mærke duften af frisk græs og urter, og se bier og biller vimse rundt. Og måske tage en lille blunder. Hvornår har vi egentlig sidst oplevet det – den fred og idyl der kan være ude på landet, især når vejret arter sig fra sin gode side.

Slip for det sure

Elcyklen hæver cykelferien op til nye højder, fordi du får alle fordelene ved at cykle, og slipper for en stor del af ulemperne. Selv om du ikke er vant til at cykle, bliver det en leg at cykle med bagage op og ned ad bakker.

Vinden er ikke længere en ulempe, og du kan kun nyde alle fordelene. Det kræver dog lidt mere planlægning, fordi der skal strøm til opladning af cyklen, når det er nødvendigt. Hvis batteriet er lille, er det måske ikke nok at lade på overnatningsstedet. Derfor kan det være nødvendigt at finde en stikkontakt i en pause midt på dagen.

Facebook er din ven. Gå ind på de lokale bysider, og spør’ om lademuligheder i det lokale. De kan også være et godt sted at finde overnatningsmuligheder Der tilbydes idag ofte ladestik til elcykler på turistatraktioner og kirker. Det kan man Google sig til i lokalområderne.

Cykelvenlige Vejkirker

Kirkefondet udgiver en brochure med cykelvenlige vejkirker. i 2020 er der næsten 200 cykelvenlige kirker med i brochuren. Der vil være et sted, hvor man må stille sin cykel, få fyldt sin vandflaske, og der vil være en cykelpumpe til rådighed. Som noget nyt i år er der også kommet cykelvenlige vejkirker, der har et elstik, så man kan få opladet sin elcykel. Disse kirker har fået et specielt symbol, og der er ca. 25 af disse kirker rundt om landet.

Jamen, hvad med børnene?

De vil elske det, især hvis der i planlægningen tages behørig hensyn til dem.

Winther Superbe 1 Mat Rød
Winther Superbe 1 Mat Rød

Udstyr til børnefamilie:
2 elcykler
Børne trailer
Bagagetrailer
Vanddunk
Evt. telt
resten finder du hjemme i gemmerne.

Cykler og trailere kan evt. indgå i den daglige nødvendige transport efter ferien.

rooms
rooms

På de lokale turistforeningssider finder du mange forskellige overnatnings muligheder som er velegnet til cykelturister

Naturpladser

overnatning i naturen
Bogen “Overnatning i det fri” hjælper dig med at finde frem til mere end 1000 telt- og naturlejrpladser i Danmark, som Friluftsrådet i samarbejde med en række organisationer har taget initiativ til. Det koster højst 30 kr. pr person at overnatte på pladserne, og mange steder er det helt gratis. De fleste pladser er private. He bor du især hos landmænd, der gerne vier gården og husdyrene frem. Der er også pladser på højskoler og efterskoler, der har tradition for åbenhed, og en række offentlige pladser langs cykelruter, vandreruter og kanoruter. Vil du dybt ind i skoven, så er det Naturstyrelsens pladser, du skal søge imod.
Udgivet i

Hvor langt kan man køre på elcykel

Hvor langt kan man køre på elcykel

Bikein - batteri til el cykler

Batteriet bestemmer

Det er primært egen indsats og batteriet, der bestemmer hvor langt man kan køre på elcykel.

Batterier opgives idag i Watt Timer (Wh). Det er et udtryk for hvor meget energi der er i tanken.

Batteri størrelse

300 Wh

400 Wh

500 Wh

600 Wh

700 Wh

Standardbatteri

Det typiske batteri er for tiden på 400 Wh, og med forhjulsmotor regner vi med 30-50 km på en opladning.

En centermotor vil typisk have en rækkevidde på 40-70 km.

Bosch har lavet en beregner som giver et godt billede af hvor langt man kan køre på en elcykel med forskellige batteri størrelse.

Beregneren viser også at der er rigtig mange faktorer der har indflydelse på hvor langt man kommer på en opladning.

Det er vigtig at indstille beregneren til den rigtige personvægt, motor, vejrforhold mv.

Læs mere om elcykel batterier her…

Udgivet i

Køb af elcykel

Her er de 5 vigtigste punkter, som er gode at få afklaret inden køb af elcykel.

For det er som på enhver anden cykel; der er ingen elcykel der kan det hele, derfor må du vælge hvad der er vigtigst for dig.

  1. Specielle krav til cykeltypen: herre/dame, sporty/ lav indstigning
  2. Er fodbremse et must ? – det udelukker bla. udvendig gear.
  3. Hvor langt vil du cykle i det daglige, og hvor langt og hvor ofte cykler du længere ture?
  4. Skal du kunne medbringe bagage?
  5. Skal din nye elcykel være god på grusvej?

Gazelle Ultima c380 Gazelle Ultima c380

Udstyr som lås, lys og støtteben er i dag fast udstyr på langt de fleste elcykler. Ellers kan normalt eftermonteres på alle modeller.

Kan du svare på de 5 punkter, kan din forhandler vejlede dig bedre i valg af bl.a. batteristørrelse, motortype, styresystem mm.

Og måske vigtigst af alt; afgrænse til relevante elcykler i det efterhånden kæmpestore udvalg.