Om os

Vores vision

Stedet man foretrækker med cykler, reparationer og tilbehør som kunde, medarbejder og leverandør.

Vores mission

Vi inspirerer til glade mennesker

bredt udvalg

Vi har både en stor flot fysisk forretning og værksted suppleret med online-forhandling af cykeludstyr og tilbehør. Vi henvender os til et bredt publikum. Cykler og udstyr til hverdagen, børn, el-cykler, landevej, mountainbike og triathlon. Vi rådgiver både nybegyndere og den kræsne supermotionist, der bare vil have det bedste. 

Hvad vi tilbyder

Hos Bikein ved vi, at den moderne forbruger stiller store krav til både effektivitet, pris og kvalitet. Derfor er det vores målsætning at levere  cykler og cykeludstyr af god kvalitet. 

Vi holder os løbende ajour for at være på forkant med udviklingen så vores kunder kan få kompetent vejledning og den seneste nye viden.
Du er altid meget velkommen til at kontakte os hvis du har brug for et godt råd – eller hvis du har brug for hjælp til vores webshop.

når du handler hos
Bikein.dk
kan du forvente

Bag om Bikein

Bikein er en virksomhed, hvor vi er drevet at vores vision og mission. Vi vægter at være et godt sted for både kunder, medarbejdere og leverandører. 

Indehaver Jesper Fjord har en bred erfaring fra internationale virksomheder og har bragt det bedste med ind i Bikein. Vi holder os alsidige og er omstillingsparate, ved at der ikke er langt fra idé til handling.

Historien

Bikein.dk startede som en netbutik med ganske få varer – den første måneder bestod varesortimentet af blot 25 varenumre. Dette er tilbage i november/descember 2009. Det hele stod i kasser i en lille lejlighed i Varde, hvor pladsen var en mangelvare men lysten og ambitionerne om at levere cykeludstyr til de danske cykelryttere var store. Langsomt udviklede det sig og vi måtte flytte til større lokaler for at kunne have plads til de mange varer. Efter 1½ år var antallet af varenumre udvidet til at omfatte cirka 1500 og selvom vi stadig ikke havde det hele på lager, så havde vi et større og større lager for at kunne levere hurtigt. 

I Januar 2012 skete det mest naturlige for Bikein – Vi åbnede en butik sammen med Carsten fra Carstens MC. Det betyder at der kom en udstilling på 250 kvm i Varde. Med travlheden på www.bikein.dk var det på tide at få en butik åbnet. At der var plads til os i Carstens MC’s lokaler var perfekt. Denne udvikling betød også at vi skulle have en mekaniker på værkstedet. 

Bikein voksede, men mødte også nogle store udfordringer med et voldsomt prispres i markedet. Kombineret med et 2016, hvor sommeren nærmest regnede væk blev der forsøgt forskellige konstallationer for Bikein. Hele branchen havde store udfordringer, og sidst i 2017 måtte Bikein lukke i sit oprindelige format.

Det tilbageværende varelager og inventar blev fundamentet for den nye virksomhed Varde Cykelcenter – Bikein, som Jesper Fjord ejer. Vi fortsatte i de samme lokaler indtil udgangen af 2019. Vi har forsøgt at skabe en fortsættelse af de gode intentioner fra Bikein blev grundlagt og samtidigt udvikler vi os hele tiden for at følge tidens trend.

Vi lytter altid til vores kunder og vil gerne gøre hverdagen nemmere, så fra december 2019 flyttede vi i helt ny-indrettede lokaler på Ribevej 31, 6800 Varde. Her er vi mere synlige i dagligdagen og med lettere adgang.

I løbet af 2020 lykkedes det at lave en aftale med Arnfred Dinnsen om at sammenlægge aktivitererne fra Arnfred’s el-cykel center på banegården i Varde med Bikein på Ribevej. Så da de fleste var lukket ned pga Covid-19 i starten af 2021, benyttede vi tiden til at flytte det hele under et tag på Ribevej. Her bor vi i dag og har stor glæde af vores topmoderne faciliteter. 

Bikein er ejet og drevet af Jesper Fjord.