Viser alle 12 resultater

Hvilken Trek mountainbike bør jeg vælge?

Er du nybegynder, men ved ikke hvor du skal starte? Det kan vi godt forstå – der er mange overvejelser, inden man kaster sig ud på sporene. De mest almindelige modeller af MTB er trail og cross country. Dit valg af MTB afhænger eksempelvis af hvilken slags terræn du skal cykle i, og om du vil bruge den til flere formål en udelukkende terrænkørsel. Trek tilbyder et bredt udvalg af mountainbikes, der passer til dit behov, uanset niveau og budget. Hvis du ønsker en god allround mountainbike, der både kan klare terrænkørsel, eller en tur rundt i byen som daglig transport, kan vi anbefale modellen Marlin. Marlin er designet med et stel, der er inspireret af racercyklen. Den har funktioner, man typisk kun ville finde på mountainbikes, i den dyrere ende. Er du til fart og lange crosscountry ture? Så kan vi anbefale vores Trek X-Caliber, der er udstyret med hurtigt rullende dæk og affjedret forgaffel med lockout.  Den er derfor effektiv til stigninger og spurter. 

Trek MTB – med pasformer til alle

Mange af Treks modeller fås i flere forskellige stelstørrelser. Engang designede Trek mountainbikes specifikt til kvinder – nu har de ‘skiftet spor’ og udviklet lavere indstigningshøjde og mindre størrelser på cykler, til alle køn. Dette skyldes, at både mænd og kvinder kan have glæde af disse funktioner. Alle ryttere er forskellige, og derfor bestræber Trek sig på, at alle køn har mulighed for at få den optimale pasform. Dit valg af mountainbike, afhænger af din højde – Trek producerer eksempelvis også mountainbikes til børn, så hele familien kan have glæde af en tur ud i skovens terræn sammen. 

Find flere typer af Trek mountainbikes hos BikeIn

Trail og cross country mountainbikes, kan enten have full-suspension både foran og bagpå, eller være hardtails. Hardtail betyder, at der ikke er affjedring bag på. Full-suspension er med til at øge komforten, hvis man vil køre i meget ujævnt terræn. De bliver derfor automatisk også nemmere at styre. Funktionen er dog også med til at gøre din Trek MTB tungere. Den ekstra bevægelse i form af støddæmpere på front og bag, gør cyklen mindre effektiv ved spurter. Overvej derfor en full-suspension, hvis du skal ud i mere ekstremt og ujævnt terræn. En hardtail MTB har typisk kun frontaffjedring, hvilket er en fordel ved spurt og jævne stigninger. Den manglende affjedring bagpå, gør det imidlertid sværere at kontrollere cyklen ved ujævnt terræn. Hardtail har ofte bredere dæk, for at opnå et bedre vejgreb. Er du stadig i tvivl om hvilken Trek MTB du skal kaste dig ud i? Tøv ikke med at kontakte os – vi hjælper dig godt på vej, inden din tur ud i sporene.